Svar: Nej, du kan ikke bare flytte en gammel ratepension over i en aldersopsparing

Direkte overførsel af en eksisterende ratepension til en aldersopsparing er ikke tilladt. De to produkter følger hver sin skatteregel, og Skattestyrelsen tillader ikke en konvertering på tværs.

Hvorfor? Pengene på ratepensionen er indbetalt med fuldt skattefradrag (op til 68.700 kr. årligt i 2026). Aldersopsparingen er indbetalt uden fradrag – du betaler skat af lønnen, inden pengene går ind. Flyttede du en fradragsberettiget ratepension over på en aldersopsparing, ville du få en opsparing, der er vokset skattefrit undervejs (PAL-skat på 15,3 % på afkastet), men som aldrig er blevet beskattet ved indbetaling. Det ville være et skattemæssigt smuthul, systemet ikke tillader.

Har du indbetalt mere end loftet i et år og ikke fået fradrag for det overskydende, gælder der særlige regler for netop det beløb: Det kan tilbagebetales afgiftsfrit, overføres til en anden pensionsordning (fx en livrente), eller blive stående og udbetales skattefrit, når ratepensionen kommer til udbetaling. For langt de fleste med en gammel, almindelig ratepension er der tale om små beløb eller slet ingen ufradragsberettigede indskud.

Hvad kan du så gøre for at reducere modregning?

Når du ikke kan flytte pengene direkte, må du i stedet arbejde strategisk med fremtidige indbetalinger og udbetalingsplan.

Strategi 1: Læg fremtidige indbetalinger på aldersopsparing

Indbetaler du stadig til din gamle ratepension, kan du overveje at lægge fremtidige indbetalinger på aldersopsparingen i stedet – men så får du ikke fradrag for dem. I 2026 kan du indbetale 9.900 kr. som grundbeløb. Har du maksimalt 7 år til folkepensionsalderen (67 år i 2026), stiger loftet til 64.200 kr. årligt.

Regnestykket: Hvis du er 62 år i 2026 og har 5 år til folkepension, kan du indbetale 64.200 kr. om året i 5 år = 321.000 kr. skattefrit ved udbetaling. Den opsparing modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg. Samtidig stopper du med at forstørre den ratepension, der vil blive modregnet.

Strategi 2: Udskyd udbetalingen af ratepensionen

Ratepensionen kan tidligst udbetales fra din pensionsudbetalingsalder – 60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007, senere for nyere ordninger – men du kan også vente. Jo længere du udsætter, desto senere begynder modregningen. Hvis du først begynder at hæve ratepensionen som 70-årig, har du haft flere år med fuld folkepension (grundbeløb 90.528 kr. + pensionstillæg for enlige op til 104.748 kr. = 195.276 kr. årligt) uden modregning.

Ulempen: Pengene står og vokser, men hvert år betaler du 15,3 % i PAL-skat på afkastet. Og når du endelig hæver, er udbetalingen skattepligtig som personlig indkomst (til kommuneskat, bundskat 12,01 % og eventuelt mellemskat 7,5 % eller topskat 7,5 %).

Strategi 3: Brug ratepensionen tidligt – før folkepensionsalderen

Det modsatte af strategi 2: Du hæver ratepensionen i årene mellem din udbetalingsalder og folkepensionsalderen, hvor du endnu ikke får folkepension. I de år har du typisk lavere indkomst, så skatten på ratepensionsudbetalingen bliver mindre. Når du så når folkepensionsalderen, er der mindre tilbage på ratepensionen, hvilket betyder mindre modregning.

Eksempel: Har du 500.000 kr. på ratepensionen som 60-årig, kan du hæve 50.000 kr. om året i 10 år. De første 7 år (60-66) betaler du kommuneskat og bundskat, men ingen mellem- eller topskat, hvis din øvrige indkomst er lav. Fra 67 år hæver du kun 150.000 kr. over 3 år, så modregningen i pensionstillægget bliver begrænset (for enlige bliver pensionstillægget i 2026 først sat ned, når indtægten ud over folkepensionen overstiger 99.200 kr. om året).

Hvad du ikke skal gøre

Hæv ratepensionen før tid for at genindbetale på aldersopsparing. Hæver du ratepensionen før udbetalingsalderen, rammes du af en afgift på 60 % af det hævede beløb. Det svarer til, at du mister 60 % af opsparingen med det samme. Derefter kan du maksimalt indbetale 64.200 kr. om året (hvis du er tæt på folkepension) – så selv en lille ratepension på 200.000 kr. vil tage flere år at flytte over, og du har allerede betalt 120.000 kr. i afgift. Det kan aldrig betale sig.

Langsigtet planlægning: Drej opsparingen over tid

Har du 10-15 år til pension, kan du over årene gradvist flytte tyngden. Du kan fx lægge nye indbetalinger på aldersopsparing i stedet for ratepension (9.900 kr. årligt, eller 64.200 kr. de sidste 7 år) – til gengæld uden fradrag. Overvej også at indbetale til en aktiesparekonto eller frie midler – de giver fleksibilitet, men afkastet kan indgå i indtægtsgrundlaget for pensionstillægget som kapital- eller aktieindkomst. På den måde opbygger du en pensionsmix, hvor en større del er skattefri ved udbetaling og ikke modregnes.

Husk: I 2026 bliver pensionstillægget for enlige sat ned, når indtægten ud over folkepensionen overstiger 99.200 kr. om året. Ratepensionsudbetalinger under dette niveau udløser derfor ikke i sig selv modregning – men anden indtægt, fx ATP Livslang Pension og kapitalindkomst, tæller også med.