Modregning i folkepensionens pensionstillæg: Sådan undgår du at miste tusindvis af kroner om året

Du minimerer modregning ved at prioritere pensionsformer, der ikke tæller med i modregningsgrundlaget – frem for alt aldersopsparingen, hvis udbetalinger er helt fritaget. Dernæst handler det om timing: Jo senere du hæver din ratepension og livrente, jo færre år bliver du modregnet. Og endelig kan du som boligejer bruge friværdien til at finansiere dit forbrug uden at øge din indtægt.

Hvordan folkepensionen er opbygget i 2026

Folkepensionen består af to dele: et grundbeløb på 90.528 kr. om året (7.544 kr. pr. måned) – det får alle. Dertil kommer et pensionstillæg, som afhænger af din civilstand. Som enlig kan du få op til 104.748 kr. om året (8.729 kr. pr. måned). Er du gift eller samlevende, er maksimum 53.604 kr. om året (4.467 kr. pr. måned).

Pensionstillægget er det, der rammes af modregning. Og det er her, de store beløb forsvinder, hvis du ikke har struktureret din opsparing rigtigt.

Modregningsreglerne: Hvad tæller med?

Du har et fradragsbeløb, som du må tjene ved siden af folkepensionen, før tillægget begynder at blive nedsat. I 2026 er det: - Enlig: 99.200 kr. om året (89.400 kr. plus en midlertidig forhøjelse på 9.800 kr.) - Gift/samlevende: 198.800 kr. om året (fælles indtægt, inkl. en midlertidig forhøjelse på 19.700 kr.)

Over dette fradragsbeløb nedsættes pensionstillægget med 30,9 % af den overskydende indtægt, hvis du er enlig. For gifte og samlevende er satsen 16 % for hver af jer, når begge får folkepension, og 32 %, hvis din partner ikke er pensionist.

Hvilke indkomster tæller med? Ratepension, livrente, ATP, nettokapitalindkomst (fx renteindtægter) og aktieindkomst (dog ikke aktieudbytte op til 5.000 kr.). Din egen arbejdsindkomst tæller derimod ikke med, og det gør din ægtefælles eller samlevers løn heller ikke. En ratepension på 150.000 kr. om året koster dig som enlig ca. 15.700 kr. af pensionstillægget (se eksemplet nedenfor).

Aldersopsparingens særstatus

Udbetalinger fra aldersopsparing tæller slet ikke med i modregningsgrundlaget. Det gælder uanset om du hæver beløbet som et engangsbeløb eller over flere år. Du får en skattefordel under opsparingen (PAL-skat på 15,3 % i stedet for din marginalskat), og samtidig undgår du at miste pensionstillæg, når pengene kommer ud.

Det maksimale årlige indskud på aldersopsparing er 9.900 kr. (2026). Har du højst 7 år til folkepensionsalderen, kan du indskyde op til 64.200 kr. om året. Det giver en mulighed for at flytte dine indbetalinger fra ratepension til aldersopsparing i årene op mod pensionen.

Boligformuen: en skjult allieret

Din boligformue – friværdien i din ejerbolig – tæller ikke med i modregningsgrundlaget. Du kan bo i en høj værdi uden at det påvirker dit pensionstillæg. En taktik er at låne i friværdien i stedet for at hæve pensionsordninger. Lånet giver dig forbrugsmuligheder, men øger ikke din skattepligtige indkomst. Til gengæld koster lånet renter – rentefradraget dækker kun en del af udgiften. Vær også opmærksom på, at et uudnyttet rådighedsbeløb på et lån eller en kredit med pant i friværdien tæller med i den likvide formue, når din ret til ældrecheck vurderes.

Ægtefællens indkomst påvirker dig

Hvis du er gift eller samlevende, bliver I vurderet på jeres samlede indtægt ud over grundbeløbet. Din ægtefælles ratepension og livrente tæller med i modregningsgrundlaget for dit pensionstillæg. Fradragsbeløbet er 198.800 kr. for jer tilsammen i 2026 (inkl. en midlertidig forhøjelse). Har din ægtefælle en stor ratepension, kan det koste dig en del af dit tillæg – uanset om du selv har indtægt.

Ældrecheck: hvad er det, og hvem får den?

Ældrechecken er et ekstra, skattepligtigt tilskud på op til 26.900 kr. (2026), som udbetales automatisk til folkepensionister med lav indkomst, når du og en eventuel ægtefælle/samlever tilsammen har en likvid formue under 108.000 kr. Den aftrappes efter din personlige tillægsprocent, som begynder at falde ved langt lavere indtægt end pensionstillægget – for en enlig ved 35.700 kr. og helt til 0 ved 99.200 kr. i indtægt ud over folkepensionen. Udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke som indtægt, og friværdien i din bolig tæller ikke med i formuen – men penge i banken gør. Ratepension og livrente tæller med som indtægt, mens folkepensionisters løn først tæller med over 122.004 kr. De præcise indkomstgrænser for ældrechecken opdateres årligt af Beskæftigelsesministeriet.

Konkrete strategier

1. Maksimer aldersopsparing før ratepension
Fyld aldersopsparingen op (9.900 kr. årligt, eller 64.200 kr. i de sidste 7 år før folkepension). Da udbetalinger ikke modregnes, får du både skattefordelen undervejs og et ubeskåret pensionstillæg bagefter.

2. Udskyd ratepensionsudbetaling
Jo længere du venter med at hæve din ratepension, jo færre år bliver du modregnet. Du kan lade den stå til 75 eller 80 år. I mellemtiden kan du leve af aldersopsparing eller frie midler.

3. Brug frie midler strategisk
Frie midler (kontanter, aktier i frie depot) giver kapitalindkomst, som modregnes. Du kan vælge at realisere gevinster i år, hvor din øvrige indkomst er lav, eller slet ikke realisere, hvis du lever af andre midler.

Eksempel: Enlig med 150.000 kr. i ratepension vs. aldersopsparing

Scenarie A: En enlig får 150.000 kr. om året i ratepension.
- Grundbeløb: 90.528 kr.
- Indtægt ud over grundbeløb: 150.000 kr.
- Fradragsbeløb: 99.200 kr. (inkl. midlertidig forhøjelse)
- Overskydende indtægt: 150.000 – 99.200 = 50.800 kr.
- Nedsættelse: 30,9 % af 50.800 kr. = 15.697 kr.
- Pensionstillæg efter modregning: 104.748 – 15.697 = 89.051 kr.
- Samlet folkepension: 90.528 + 89.051 = 179.579 kr.

Scenarie B: Samme person har i stedet 150.000 kr. om året i udbetaling fra aldersopsparing.
- Udbetalingen tæller ikke med i modregningsgrundlaget.
- Pensionstillæg: 104.748 kr. (fuldt)
- Samlet folkepension: 90.528 + 104.748 = 195.276 kr.

Forskellen er 15.697 kr. om året – hvert år, så længe udbetalingen varer.

Vil du se, hvordan din egen situation ser ud? Prøv pensionsberegneren på beregner.org for at få et overblik over din folkepension og modregning.

Bemærk: Aldersopsparing har et lavere årligt indskudsloft end ratepension (9.900 kr. mod 68.700 kr.). Du kan derfor ikke erstatte en stor ratepension én-til-én med aldersopsparing. Med det forhøjede loft på 64.200 kr. i de sidste år før pension kan du dog opbygge en betydelig buffer, der er modregningsfri.