Hvornår kan du tidligst få din ratepension udbetalt uden skattesmæk?

Svaret afhænger af den pensionsudbetalingsalder, der står i din pensionsaftale. Får du ordningen udbetalt som et engangsbeløb før tid, skal der betales en afgift på 60 % af det udbetalte beløb – til gengæld indgår beløbet ikke i din skattepligtige indkomst. Den tidligst mulige dato uden skattesmæk er den aftalte udbetalingsalder – ikke din folkepensionsalder, ikke et ønsket tidspunkt, men den alder, som står skrevet i din police.

Hovedregel: Oprettelsesdatoen afgør udbetalingsalderen

For ratepensioner oprettet fra 1. januar 2018 er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen. Er din folkepensionsalder 67 år, kan en ny ordning altså tidligst udbetales fra 64 år. For ordninger oprettet fra 1. maj 2007 til 31. december 2017 er alderen 5 år før folkepensionsalderen (62 år ved folkepensionsalder 67), og ordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales fra 60 år. For personer født til og med 30. juni 1960 er alderen dog fastsat direkte i loven (60–61½ år).

Det er oprettelsestidspunktet, der tæller

Det afgørende er tidspunktet for aftalen om oprettelsen af ordningen – ikke hvornår du har indbetalt. Har du en ratepension oprettet før 1. maj 2007, kan den derfor udbetales fra 60 år, også selv om du har fortsat indbetalingerne efter 2007. Opretter du en ny ordning i et pensionsinstitut, hvor du allerede har en pensionsordning, får den nye ordning som udgangspunkt samme udbetalingsalder som den eksisterende ordning med den laveste alder.

Hvad sker der, hvis du hæver før tid – den egentlige skattesmæk

Får du udbetalt din ratepension som engangsbeløb før udbetalingsalderen, betales en afgift på 60 % af det udbetalte beløb. Afgiften træder i stedet for indkomstskat, så beløbet indgår ikke i din skattepligtige indkomst.

Regneeksempel: Du er 59 år og har en ratepension med udbetalingsalder 62 år. Du hæver 200.000 kr. før tid.
- Afgift på 60 % af 200.000 kr. = 120.000 kr.
- Du får 80.000 kr. udbetalt, og beløbet indgår ikke i din skattepligtige indkomst.
Venter du til udbetalingsalderen, udbetales ordningen i rater over mindst 10 år, og raterne beskattes som personlig indkomst – uden AM-bidrag, men med kommuneskat, bundskat og eventuelt mellemskat og topskat. Hvor meget skat du betaler af raterne, afhænger af din øvrige indkomst og din kommune.

Forskel på kontraktuel udbetalingsalder og folkepensionsalder

Folkepensionsalderen er den alder, hvor du kan begynde at modtage folkepension – i 2026 er det 67 år, og den stiger gradvist for yngre årgange – efter de nuværende regler til 68 år for personer født 1963–1966, 69 år for 1967–1970 og 70 år for 1971–1974. Din ratepensions udbetalingsalder er en kontraktuel aftale mellem dig og pensionsselskabet, fastsat da ordningen blev oprettet. De to tal er sjældent ens. Du kan have en ratepension, der tidligst kan udbetales ved 62 år, mens folkepensionen først starter ved 67 år.

Sådan tjekker du din ordnings udbetalingsalder

Gå ind på PensionsInfo.dk med dit MitID. Her ser du en samlet oversigt over alle dine pensionsordninger, herunder den aftalte udbetalingsalder for hver ratepension. Alternativt kan du finde oplysningen i din pensionspolice – det dokument, du fik, da ordningen blev oprettet. Står der "udbetalingsalder: 60 år", er det dit svar. Står der intet, afhænger den tidligste alder af, hvornår ordningen er oprettet (se ovenfor).

Kan du ændre udbetalingstidspunktet?

Indtil den første rate er udbetalt, kan du ændre udbetalingstidspunktet og udbetalingsperiodens længde efter aftale med pensionsselskabet – fx til en senere start. Du kan ikke rykke starten tidligere end ordningens pensionsudbetalingsalder uden at udløse afgiften på 60 %. Når udbetalingen er begyndt, kan perioden forlænges, men ikke forkortes.

Overgangsregler for ordninger før 2007 og før 2018

  • Ordninger oprettet før 1. maj 2007: Udbetalingen kan begynde ved 60 år, også selv om din almindelige pensionsudbetalingsalder er højere.
  • Ordninger oprettet 1. maj 2007–31. december 2017: Udbetalingsalderen er 5 år før folkepensionsalderen.
  • Ordninger oprettet fra 1. januar 2018: Udbetalingsalderen er 3 år før folkepensionsalderen (med særlige aldre for personer født til og med 30. juni 1960).

Hvad sker der, hvis du er 62 år og vil på pension nu?

Lad os sige, du er 62 år i 2026, har en ratepension med udbetalingsalder 62 år (fx en ordning oprettet mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017, når din folkepensionsalder er 67 år), og du ønsker at gå på pension. Så kan du tidligst begynde at hæve ratepensionen ved dit 62. år – altså nu – uden skattesmæk. Din folkepension kommer først ved 67 år. I mellemtiden lever du af ratepensionen og eventuelt aldersopsparing (maksimalt indskud 9.900 kr. om året, eller 64.200 kr. hvis du har maksimalt 7 år til folkepensionsalderen). Har din ratepension derimod udbetalingsalder 65 år, og du hæver ved 62 år, rammer du afgiften på 60 %.

Brug en pensionsberegner til at vurdere din konkrete situation – den kan regne på, hvornår du tidligst kan hæve, og hvad konsekvensen er, hvis du overvejer at hæve før tid. Du finder en på beregner.org/pensionsberegner/, som tager højde for både udbetalingsalder, afgift og folkepensionsalder.