Før du ringer: Sådan tjekker du selv kvaliteten af dit pensionsselskabs kundeservice

Du overvejer at skifte pensionsselskab, eller du er utilfreds med den service, du får i dag. Men hvordan finder du ud af, om et andet selskab faktisk er bedre – uden at stole på reklamer eller tilfældige anbefalinger? Du kan selv lave en struktureret vurdering. Brug denne tjekliste som din guide.

1. De hårde målepunkter: Svartider, tilgængelighed og klager

Start med det, der kan tjekkes på forhånd. Svartider er et oplagt parameter: Nogle selskaber oplyser forventet svartid på telefon, chat eller e-mail på deres hjemmeside. Finder du ikke tallet, så spørg – og notér, hvor lang tid det tager at få svar.

Tilgængelighed handler om, hvornår du kan få fat i dem. Har de åbent i din frokostpause? Kan du chatte eller sende en sikker besked i deres app? Notér dig, om de tilbyder personlig rådgivning uden tidsbestilling, eller om du skal vente flere uger.

Klage- og tilfredshedsstatistikker er din bedste kilde til objektiv viden. Se fx EPSI Ratings årlige måling af tilfredsheden blandt danske pensionskunder, hvor de største pensionsselskaber sammenlignes. Suppler med Ankenævnet for Forsikring (ankeforsikring.dk), der offentliggør statistik for de enkelte selskaber, og hvor du også kan læse afgørelser. For bankpensioner er klageinstansen Det Finansielle Ankenævn. Husk at se antallet af klager i forhold til selskabets størrelse – store selskaber får naturligt flere klager.

2. Digital selvbetjening vs. personlig rådgivning: Hvad betyder mest for dig?

Der er ikke ét rigtigt svar – det afhænger af din situation. Digital selvbetjening er ideel, hvis du er ung, har en simpel pensionsopsparing (f.eks. kun en ratepension med et årligt indskud på op til 68.700 kr. i 2026), og foretrækker at ordne tingene kl. 22 om aftenen. Her er en velfungerende app med overblik over dine indbetalinger, PAL-skat (15,3 % i 2026) og forventet folkepension afgørende.

Personlig rådgivning bliver vigtigere, når din økonomi bliver kompleks. Hvis du nærmer dig folkepensionsalderen (67 år for dem, der er født fra 1. juli 1955 til 1962, og 68 år for årgangene 1963–1966), skal du måske forholde dig til modregning i pensionstillægget: Som enlig kan du i 2026 have 99.200 kr. om året i indtægt ud over folkepensionen, før dit tillæg nedsættes. Her kan en rådgiver hjælpe dig med at optimere udbetalingen. Men rådgivningskvaliteten svinger – spørg ind til rådgiverens uddannelse og erfaring, og om rådgiverens løn afhænger af, hvad du køber.

3. Test servicen, før du skifter: Gør et "mystery call"

Du behøver ikke at opfinde en kompleks test. Gør dette: Ring til selskabets kundeservice som en almindelig kunde. Stil et specifikt spørgsmål, f.eks.: "Jeg har en aldersopsparing og overvejer at indbetale det maksimale grundbeløb på 9.900 kr. i år. Hvordan påvirker det min PAL-skat?" Vurder derefter: - Fik du et klart svar inden for 2 minutter? - Kunne medarbejderen forklare, at PAL-skatten er 15,3 % af afkastet, ikke af indbetalingen? - Blev du tilbudt en opfølgning, eller fik du et referat af samtalen?

Gentag testen med et spørgsmål om komplekse regler, f.eks. topskattegrænsen (i 2026: 7,5 % af personlig indkomst over 845.500 kr. før AM-bidrag). Hvis medarbejderen svarer "det ved jeg ikke, det må du tale med en rådgiver om", er det ikke nødvendigvis dårligt – men det fortæller dig, hvor grænsen for førstelinjesupport går.

4. Kommercielle selskaber vs. arbejdsmarkedspensionskasser: Forskellen på service

Kommercielle pensionsselskaber (fx PFA, Velliv, AP Pension og Danica) konkurrerer om firmapensioner og private kunder. Flere af dem er kundeejede, mens Danica er ejet af Danske Bank. Spørg, om rådgivningen er knyttet til salg – fx hvis du får foreslået ekstra indbetalinger til aldersopsparing (hvor det forhøjede loft er 64.200 kr., hvis du har maks. 7 år til folkepensionsalderen) – og om det er det rigtige for dig.

Arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser (fx PensionDanmark, Industriens Pension og P+) er typisk ejet af arbejdsmarkedets parter eller af medlemmerne og drives uden kommercielt sigte. Service og digitale løsninger varierer fra selskab til selskab i begge grupper – brug tilfredshedsmålinger og din egen test. Du skal selv vurdere: Hvad er vigtigst for dig – en god app eller personlig rådgivning?

5. Din personlige tjekliste: Sådan konkluderer du

Inden du skifter, skal du have svar på mindst 4 af disse 6 spørgsmål: 1. Hvad er selskabets svartid? (Tjek deres side, eller spørg) 2. Hvordan scorer selskabet i EPSI Ratings årlige måling af pensionskunders tilfredshed? 3. Hvor mange klager er der rejst mod selskabet i Ankenævnet for Forsikring (eller Det Finansielle Ankenævn for banker) det seneste år? 4. Kan du få personlig rådgivning uden tidsbestilling, hvis du har brug for det? 5. Fungerer deres selvbetjeningsløsning til de opgaver, du oftest har? 6. Hvordan er rådgivningen – føles den som salg eller som hjælp?

Husk: Det pensionsselskab, der har den bedste service for en 30-årig med en simpel ratepension, er ikke nødvendigvis det samme, der er bedst for en 62-årig, der skal optimere sit pensionstillæg. Brug tjeklisten til at finde det selskab, der passer til din pensionssituation – ikke til en gennemsnitsdansker.