Livrente vs. ratepension i udbetalingsfasen: Sådan beskattes de – og hvad betyder det for dig?

Sådan beskattes en livrente vs. en ratepension i udbetalingsfasen

Både livrente og ratepension beskattes som personlig indkomst, når pengene kommer ud. Det betyder, at du betaler almindelig indkomstskat (kommuneskat, bundskat på 12,01 % og eventuelt mellemskat eller topskat, afhængigt af din samlede indkomst) – men ikke AM-bidrag. Selvom skattestrukturen er den samme, er der forskelle i fleksibilitet, varighed og planlægningsmuligheder, der har betydning for, hvor meget du reelt får udbetalt.

Livrenten: Livsvarig udbetaling – men også en fastlåst ydelse

En livrente udbetales livsvarigt. Du får en fast eller indeksreguleret ydelse, så længe du lever. Du kan ikke ændre udbetalingsperioden, når den først er startet. Du kan ikke vælge at få udbetalt over 10 år i stedet for 20 år – ydelsen er fastlagt fra start.

Skattemæssigt fungerer det sådan: Hver måned får du en udbetaling. Der trækkes ikke AM-bidrag; hele beløbet lægges til din personlige indkomst og beskattes efter de almindelige satser. Overstiger din samlede personlige indkomst 641.200 kr., betaler du 7,5 % i mellemskat af den overskydende del. Overstiger den 777.900 kr., betaler du yderligere 7,5 % i topskat.

Fordi livrenten er livsvarig, kan du ikke justere udbetalingen, hvis du pludselig får en større anden indtægt. Det gør livrenten til et rigidt instrument i skatteplanlægningen.

Ratepensionen: Fleksibel periode – men stadig personlig indkomst

En ratepension udbetales over en valgfri periode på 10-30 år. Du vælger selv, om du vil have pengene ud over 10 år eller over 30 år. Når udbetalingen er startet, kan du forlænge udbetalingsperioden med virkning fra det efterfølgende kalenderår.

Skattemæssigt er det samme som livrenten: personlig indkomstskat uden AM-bidrag. Forskellen ligger i muligheden for at tilpasse udbetalingen til din øvrige indkomst. Ratebeløbet følger den valgte periode og kan ikke frit sættes op eller ned fra år til år, men ved at vælge – eller senere forlænge – perioden kan du gøre de årlige udbetalinger mindre, fx for at undgå mellemskat eller topskat.

Modregning i folkepension: Begge tæller med – men livrenten er sværere at styre

Både livrente og ratepension indgår i modregningsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg. For enlig pensionist i 2026 begynder nedsættelsen ved 99.200 kr. om året (fradragsbeløbet på 89.400 kr. plus en midlertidig forhøjelse på 9.800 kr.). For hver krone, din indtægt ud over folkepensionen overstiger grænsen, nedsættes pensionstillægget med 30,9 øre.

Med en ratepension kan du via valget af udbetalingsperiode påvirke, hvor store de årlige udbetalinger bliver – og dermed hvor meget der modregnes. Med en livrente har du ikke den mulighed. Livrentens faste udbetaling betyder, at modregning ofte er uundgåelig, hvis livrenten alene overstiger fradragsbeløbet.

Dødsfaldsdækning: En væsentlig forskel

Ved din død ophører livrenten typisk, medmindre du har en garantiperiode. Dine efterladte får ikke noget. En ratepension derimod udbetales til begunstigede – enten som et engangsbeløb eller over en periode. Det gør ratepensionen til et bedre instrument, hvis du ønsker at efterlade noget til familie eller arvinger.

Eksempel: Pensionist med både livrente og ratepension

Lad os tage en enlig pensionist i 2026, der modtager:

• Livrente: 120.000 kr. om året (fast, livsvarig)
• Ratepension: 80.000 kr. om året (valgt over 15 år)
• Folkepension: grundbeløb 90.528 kr.

Indkomst før pensionstillæg: 120.000 + 80.000 + 90.528 = 290.528 kr. Pensionstillægget (beregnet nedenfor til 70.573 kr.) er også skattepligtigt, så den samlede personlige indkomst bliver 290.528 + 70.573 = 361.101 kr.

Der betales ikke AM-bidrag af livrente, ratepension eller folkepension.

Herfra trækkes personfradrag på 54.100 kr. Beskatningsgrundlag: 361.101 – 54.100 = 307.001 kr.

Bundskat på 12,01 %: 307.001 × 12,01 % = 36.871 kr. Kommuneskat (antag 25 %): 307.001 × 25 % = 76.750 kr.

Ingen mellemskat eller topskat, da indkomsten er under 641.200 kr.

Modregning i pensionstillæg: Indtægt ud over folkepension: 120.000 + 80.000 = 200.000 kr. Grænse: 99.200 kr. Overskydende: 200.000 – 99.200 = 100.800 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 100.800 kr. = 31.147 kr. Udbetalt pensionstillæg: 104.748 – 31.147 = 73.601 kr.

Samlet udbetaling efter skat og modregning: (120.000 + 80.000 + 90.528 + 70.573) – 36.871 – 76.750 = 247.480 kr. (uden kirkeskat)

Havde pensionisten i stedet valgt en ratepension over 30 år (40.000 kr. årligt i stedet for 80.000 kr.), ville den samlede indkomst være lavere, modregningen mindre, og skatten lavere. En skatteberegner som Beregn din skat som pensionist kan hjælpe med at regne på forskellige scenarier.

Hvornår giver livrente mening?

Livrenten er en forsikring mod at leve længere end forventet. Lever du til 95 år, får du stadig din livrente. Det kan ratepensionen ikke garantere – den løber tør. Derfor er livrente ofte standard i firmapensioner, hvor arbejdsgiveren ønsker at sikre medarbejderen en basisindkomst hele livet.

Til gengæld betaler du for denne tryghed i form af manglende fleksibilitet – både i forhold til skatteplanlægning, modregning og arv.

Skatteoptimering med ratepensionens fleksibilitet

Har du både livrente og ratepension, kan du bruge ratepensionens fleksible udbetalingsperiode til at glatte din indkomst ud over årene:

• Før udbetalingen starter: Vælg en periode, der passer til din øvrige indkomst – en kortere periode giver større rater, en længere giver mindre.
• Efter start: Perioden kan forlænges fra næste kalenderår, fx for at holde dig under mellemskattegrænsen på 641.200 kr. i personlig indkomst.

Livrenten kan du ikke justere – men du kan vælge at lade den udbetale fra start af folkepensionsalderen og så tilpasse ratepensionen derefter.

Opsummering af de vigtigste forskelle

Valget mellem livrente og ratepension handler ikke om, hvilken der beskattes lavest – de beskattes ens. Det handler om, hvordan du ønsker at styre din indkomst i pensionsalderen, og hvor meget fleksibilitet du har brug for.