Gennemsnitsrente eller markedsrente i firmapensionen: Hvad skal du vælge – og hvornår?

Svaret afhænger af din alder, din risikovillighed og din pensionskasses bonuspolitik. Valget handler om, hvor du er i livet.

Gennemsnitsrente og markedsrente er to forskellige måder at opbygge din firmapensionsformue på. Den ene giver forudsigelighed og beskyttelse mod markedsfald, den anden giver fuld del i markedsudviklingen og et højere forventet afkast over lang tid. Det, der passer til en 25-årig, passer ikke nødvendigvis til en 62-årig.

Hvad er gennemsnitsrente?

Gennemsnitsrente er et forsikringsteknisk produkt, der kombinerer en garanteret minimumsrente (grundlagsrente) med en ugaranteret bonus. Grundlagsrenten er fastsat, når du opretter ordningen – ældre ordninger kan have høje grundlagsrenter, mens nyere ordninger har lave og hos nogle selskaber endda negative grundlagsrenter. Selskabet fastsætter på forhånd en depotrente (kontorente) for året, som tilskrives din opsparing. Er afkastet højere end depotrenten, opsamles overskuddet i kollektive buffere, og i dårlige år bruges bufferne til at holde depotrenten oppe. Bonus gives altså løbende via depotrenten.

Dit afkast udjævnes over tid. I år med høje markedsafkast får du ikke hele gevinsten (noget lægges i bufferen), men i år med negative markedsafkast får du stadig den depotrente, der er fastsat for året, fordi bufferne dækker. Til gengæld kan depotrenten sættes ned de følgende år, hvis bufferne bliver små.

Fordele ved gennemsnitsrente: - Forudsigelighed: Du kender depotrenten for det kommende år, og dine garanterede ydelser er beregnet ud fra grundlagsrenten. Det giver ro i maven, især tæt på pensionering. - Beskyttelse mod markedsfald: Hvis aktiemarkederne falder 20 %, påvirker det ikke din opsparing direkte. Bufferen absorberer chokket. - Jævn udvikling på papiret: Udsvingene udjævnes, så din pensionsoversigt ikke følger markedet op og ned – det er psykologisk rart, selvom det ikke afspejler den underliggende risiko.

Ulemper ved gennemsnitsrente: - Uigennemsigtig bonuspolitik: Det er svært at gennemskue, hvordan depotrenten fastsættes, og hvor meget af de kollektive buffere der kommer netop dig til gode. Du kan ikke selv styre, hvornår overskud fordeles. - Kollektivt ansvar for andres risici: Bufferne deles i kollektivet og bruges bl.a. til at dække de ekstra udgifter ved at fastholde garantierne. Er bufferne tæret efter dårlige år, kan depotrenten blive sat ned. - Lavere forventet langsigtet afkast: Historisk set har gennemsnitsrente givet lavere afkast end markedsrente over lange perioder, fordi bufferen og den kollektive udjævning koster afkast.

Hvad er markedsrente?

Markedsrente – ofte kaldet investeringsvalg – betyder, at dine indbetalinger placeres i en pulje (ofte en investeringsfond), og dit afkast følger markedsudviklingen direkte. Stiger markedet 10 %, står der 10 % mere på din konto. Falder markedet 15 %, falder din konto tilsvarende. Der er ingen garanti for minimumsafkast, og du kan opleve store udsving.

Fordele ved markedsrente: - Højere forventet afkast over lang tid: Over 20-30 år har aktiebaserede markedsrenteprodukter historisk givet et merafkast i forhold til gennemsnitsrente. For en 30-årig med 35 år til pension kan forskellen i slutformue være betydelig. - Fuld gennemsigtighed: Du kan se præcis, hvad dine penge er investeret i, og hvordan afkastet udvikler sig. Der er ingen kollektive buffere eller bonuspolitik at forholde sig til. - Ingen krydssubsidiering: Du bærer kun din egen risiko. Du betaler ikke for andres pensionsudbetalinger.

Ulemper ved markedsrente: - Udsving kan ramme tæt på pensionering: Hvis du har 100 % markedsrente og går på pension i et år, hvor markedet falder 25 %, er din opsparing pludselig 25 % mindre. Det kan tvinge dig til at udskyde pension eller leve for mindre. - Ingen garanti for minimumsafkast: I værste fald kan du tabe penge. Der er ingen grundlagsrente at falde tilbage på.

Trafiklys-model: Hvornår skal du vælge hvad?

En enkel måde at tænke valget på er en trafiklys-model, der afhænger af din afstand til folkepensionsalderen (67 år i 2026 og vedtaget til 70 år for årgange født 1971-1974). I praksis bruger mange markedsrenteordninger i dag livscyklusprodukter, hvor risikoen automatisk tilpasses din alder, og kun få udbydere tilbyder stadig gennemsnitsrente. Modellen er en illustration, ikke en anbefaling:

  • Grøn (ung – 20-40 år): Markedsrente. Du har 25-45 år til pension. Markedsudsving udjævnes over tid, og du får fuld del i aktiemarkedets langsigtede vækst. Risikoen for et stort fald lige før pension er minimal, fordi tidshorisonten er lang.
  • Gul (midaldrende – 40-55 år): Kombination. Nogle ordninger giver mulighed for en blanding af markedsrente og gennemsnitsrente, mens livscyklusprodukter i stedet gradvist sænker risikoen. Du får stadig noget af markedsafkastet, men begynder at beskytte opsparingen mod pludselige fald.
  • Rød (tæt på pension – 55+ år): Gradvis overgang til gennemsnitsrente. I livscyklusprodukter nedtrappes risikoen automatisk i årene op til pensionen; tilbyder din ordning gennemsnitsrente, kan den være en anden måde at mindske udsvingene på. Du har ikke længere tid til at genvinde store tab, og forudsigelighed bliver vigtigere end afkast.

Hvordan undersøger du din pensionskasses bonuspolitik?

Valget mellem gennemsnitsrente og markedsrente handler også om, hvordan din pensionskasse forvalter sine kollektive buffere. Størrelsen af de kollektive buffere varierer mellem selskaber og rentegrupper, og selskaberne offentliggør oplysninger om depotrente og bonuspotentiale for de enkelte rentegrupper.

Sådan undersøger du det: 1. Log ind på din pensionskasses hjemmeside – de fleste har en sektion om "investeringsstrategi" eller "bonuspolitik". 2. Find oplysninger om depotrente og kollektivt bonuspotentiale for din rentegruppe – mange selskaber offentliggør dem under fx "åbenhed og gennemsigtighed". 3. Spørg din pensionskasse direkte: "Hvad er depotrenten i år, og hvor stort er det kollektive bonuspotentiale i min rentegruppe?" Er bufferne små, er der mindre luft til at holde depotrenten oppe. 4. Tjek om din kasse tilbyder "garanteret gennemsnitsrente" – nogle kasser har en grundlagsrente på 0 %, mens andre stadig har højere garantier fra ældre ordninger.

Eksempel på betydning: Er bufferne i din rentegruppe små, har selskabet mindre mulighed for at give en høj depotrente i de kommende år, mens en markedsrenteordning følger markedet direkte – op som ned.

Hvad betyder din alder konkret?

Lad os tage et hypotetisk eksempel: Du er 35 år og forventer at gå på pension som 67-årig – 32 år til pension. Din pensionskasse tilbyder både gennemsnitsrente (grundlagsrente 0 %) og markedsrente (investeret i globale aktier). Antag for eksemplets skyld et afkast på 7 % årligt i markedsrente og 3,5 % årligt i gennemsnitsrente (tallene er ikke en prognose, og der er set bort fra PAL-skat og omkostninger).

Hvis du indbetaler 5.000 kr. om måneden i 32 år: - Markedsrente (7 % årligt): Slutformue ca. 6,8 mio. kr. - Gennemsnitsrente (3,5 % årligt): Slutformue ca. 3,5 mio. kr.

Forskellen er 3,3 mio. kr. – halvdelen af formuen. Men hvis du havde 5 år til pension og samme indbetaling: - Markedsrente: Slutformue ca. 350.000 kr. (hvis markedet falder 20 % i dit sidste år, bliver det 280.000 kr.) - Gennemsnitsrente: Slutformue ca. 330.000 kr. (stabilt, uanset markedsudvikling)

Her er forskellen mindre, og sikkerheden ved gennemsnitsrenten er langt mere værd end det ekstra afkast.

Dit valg – ikke din pensionskasses

Mange selskaber er gået over til markedsrente, bl.a. fordi solvensreglerne gjorde det dyrt at stille garantier – med markedsrente bærer du selv investeringsrisikoen. Dit valg bør ikke være styret af, hvad der er nemmest for kassen – det bør være styret af, hvor du er i livet.

Hvis du er ung, har lang tidshorisont og kan tåle udsving, peger pilen på markedsrente. Hvis du er tæt på pension, har brug for forudsigelighed og ikke vil risikere at skulle udskyde pensionen, peger pilen på gennemsnitsrente. Og hvis du er midt i livet, kan en kombination give det bedste fra begge verdener.

Der findes ikke ét rigtigt svar – kun det rigtige svar for dig.