Folkepensionsalderen i 2026: 67 år – og tidslinjen mod 70 år

I 2026 er folkepensionsalderen 67 år. Det er den nuværende bund, men den er ikke frosset. Det er allerede besluttet, at alderen stiger: 68 år for dem, der er født 1963-1966, 69 år for 1967-1970 og 70 år for dem, der er født 1. januar 1971 eller senere. For senere årgange kan den blive endnu højere, afhængigt af fremtidige levetidsfremskrivninger. Systemet er designet til, at vi i gennemsnit skal have omtrent lige mange år på pension, uanset hvornår vi er født – men det betyder, at din fødselsårgang afgør, hvornår du kan begynde at modtage folkepensionens grundbeløb på 90.528 kr. om året (2026-sats), plus et eventuelt pensionstillæg.

Hvordan fastsættes folkepensionsalderen?

Folkepensionsalderen hviler på et princip om levetidsindeksering. Hvert femte år foretager regeringen og et bredt flertal i Folketinget en vurdering af den forventede levealder i Danmark. Stiger den, hæves folkepensionsalderen – typisk med 15 års varsel, så borgere får tid til at tilpasse deres opsparing. En stigning, der vedtages i dag, træder først i kraft om halvandet årti. For eksempel er stigningen til 70 år for 1971-årgangen allerede besluttet, mens den næste stigning – som ifølge fremskrivningen vil ramme årgange født fra 1975 – først skal vedtages af Folketinget i 2030. Ifølge de officielle fremskrivninger er der ikke noget, der peger mod en pensionsalder på 75 år inden for de næste 20-30 år. Den officielle fremskrivning peger på 74 år i 2070 for dem, der er født fra 1. juli 1996.

Hvem rammes – og hvornår?

Hvis du er født i 1970, kan du gå på folkepension som 69-årig i 2039. Er du født i 1971, bliver det som 70-årig i 2041. For senere årgange kan alderen stige yderligere. For en person født i 1975 peger den officielle fremskrivning på 71 år – men det er endnu ikke vedtaget og afhænger af, hvordan levetiden udvikler sig. Er du yngre end 50 i dag, er din folkepensionsalder mindst 70 år.

Konsekvenser for din pensionsopsparing

Når folkepensionsalderen stiger, forlænges din opsparingshorisont – du har flere år til at indbetale, men du skal også vente længere, før du kan få folkepensionens løbende udbetalinger. Det stiller krav til din private opsparing. Du skal selv dække indtægtsbehovet i de år, hvor du måske ønsker at gå på delpension eller stoppe helt, før folkepensionen starter.

Genberegn din opsparing

Hvis du i dag sparer op med udsigt til en folkepensionsalder på 67 år, men i virkeligheden bliver den 69 eller 70 år, så mangler du to-tre års folkepensionsindkomst. Regner du med folkepensionens grundbeløb (90.528 kr. årligt) og et pensionstillæg (maksimalt 104.748 kr. for enlig), svarer to års forsinkelse til et hul på 180.000-390.000 kr. i samlet folkepensionsindtægt, afhængigt af tillæggets størrelse. Det skal din private opsparing kunne kompensere for.

Aldersopsparing kan dække årene før folkepension

En aldersopsparing er en af de mest fleksible måder at spare op til netop den periode. I 2026 kan du indbetale op til 9.900 kr. årligt på en aldersopsparing. Når du har maksimalt 7 år til folkepensionsalderen, stiger loftet til 64.200 kr. årligt. I de sidste syv år før folkepensionen kan du altså lægge ekstra mange penge til side – skattefrit ved udbetaling (bortset fra PAL-skat på 15,3 % undervejs). Pengene kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen – for ordninger oprettet fra 1. januar 2018 er den 3 år før folkepensionsalderen – så de kan dække de sidste år, før folkepensionen starter.

Tjek din ordnings udbetalingsalder

Mange pensionsselskaber har indbygget en udbetalingsalder, der følger folkepensionsalderen. Hvis din selskab først udbetaler ratepension eller livrente, når du når folkepensionsalderen, kan du ikke trække på dem før. Undersøg derfor, om din pensionsordning har en fast udbetalingsalder eller en dynamisk, der justeres i takt med folkepensionsalderen. Er den låst til en lavere alder, begynder udbetalingerne tidligere – og løber de videre, efter du er gået på folkepension, tæller udbetalinger fra ratepension og livrente med i modregningen i pensionstillægget.

Afledte effekter: Tidlig tilbagetrækning bliver dyrere

Når folkepensionsalderen stiger, bliver det dyrere at trække sig tidligt tilbage. Du skal selv finansiere flere år uden folkepension, og dine private pensionsordninger kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen – 3 år før folkepensionsalderen for ordninger oprettet fra 2018 og 5 år før for ordninger oprettet fra 1. maj 2007 til udgangen af 2017. Vil du stoppe som 64-årig med en folkepensionsalder på 69 eller 70 år, skal du have midler – for eksempel frie midler – der kan dække indtægten, indtil dine pensionsordninger og siden folkepensionen begynder at udbetale.

Efterløn og Arne-pension – hvordan påvirkes de?

Efterløn og Arne-pension (tidlig pension) er begge knyttet til folkepensionsalderen. Efterlønnen kan tidligst starte op til 3 år før folkepensionsalderen, så når alderen stiger, rykker efterlønsalderen også. Arne-pensionen kan tages 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen, afhængigt af hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet (mindst 42-44 år). Der er ikke krav om nedslidning – det er der derimod ved seniorpension, som kan gives op til 6 år før folkepensionsalderen. Bliver folkepensionsalderen 70 år, kan Arne-pensionen altså tidligst starte som 67-årig. Ordningerne glider i takt med folkepensionsalderen.

Myter og fakta: Bliver folkepensionsalderen 75 år?

Nej, ifølge de officielle fremskrivninger er der ikke noget, der understøtter en folkepensionsalder på 75 år inden for de næste 20-30 år. De nuværende levetidsdata viser en moderat stigning i forventet levealder, og politikerne har indbygget en 15-års varslingsmekanisme, der gør det usandsynligt med pludselige hop. En pensionsalder på 75 år ville kræve en dramatisk og vedvarende stigning i levealderen, som ikke er forudset. Myten opstår ofte, når man ukritisk ekstrapolerer en lineær vækst i levealderen uden at tage højde for, at stigningstakten er aftagende, og at der er politisk modstand mod at skubbe pensionsalderen for langt op.

Vil du vide præcis, hvornår du kan gå på folkepension – og hvor meget du skal spare op for at dække årene før?
Brug vores pensionsberegner til at få et skræddersyet overblik baseret på din fødselsårgang og nuværende opsparing.