Depot eller forsikringsbaseret pension: Hvad står der i din pensionsoversigt – og hvorfor er det vigtigt?
”Depot” er betegnelsen for den opsparede værdi af din pensionsordning – ordet bruges både ved markedsrente og gennemsnitsrente. Den vigtige forskel er, om opsparingen forrentes med markedsrente, hvor værdien følger investeringerne direkte, eller med gennemsnitsrente (forsikringsbaseret), hvor selskabet udjævner afkastet og giver garantier. Forskellen er afgørende for din risiko, dit afkast og dine rettigheder som pensionist.
Hvad er en depotbaseret ordning?
Har du en markedsrentepension, forrentes dit depot med det afkast, som investeringerne i din investeringsprofil giver. Du ejer ikke selv værdipapirerne – det er pensionsselskabet, der investerer – men værdien af dit depot følger investeringerne direkte. Værdien på din pensionsoversigt står og falder med markedsudviklingen. Stiger aktiemarkedet 10 %, stiger dit depot 10 % (før omkostninger). Falder det 20 %, falder dit depot 20 %.
Fordele: - Fuld gennemsigtighed: Du kan logge ind og se præcis, hvilke investeringer du har, og hvad de er værd. - Ingen krydssubsidiering: Dit afkast er dit eget. Du betaler ikke for andres garantier eller dårligere afkast. - Fleksibilitet: Du kan ofte selv vælge investeringsprofil.
Ulemper: - Ingen garanti: Hvis markederne styrter sammen lige før din pension, kan din opsparing være markant mindre.
Hvad er en forsikringsbaseret ordning (gennemsnitsrente)?
En forsikringsbaseret ordning – ofte kaldet gennemsnitsrente – fungerer fundamentalt anderledes. Dine indbetalinger indgår i pensionsselskabets samlede aktiver. Du har ikke et krav på specifikke aktiver, men et krav på en fremtidig ydelse. Selskabet garanterer dig en minimumsydelse beregnet ud fra ordningens grundlagsrente – som afhænger af, hvornår ordningen er oprettet, og for nyere ordninger kan være meget lav eller negativ – og udjævner afkastet over tid via en depotrente, der fastsættes på forhånd.
Fordele: - Garanti: Du er sikret en minimumsydelse ved udbetaling, uanset hvordan markederne klarer sig. - Tryghed: Selskabet udjævner udsving – i gode år lægger de overskud til side, i dårlige år trækker de på denne buffer. - Kollektiv risikoudjævning: Risikoen spredes over alle medlemmer.
Ulemper: - Uigennemsigtighed: Det er svært at gennemskue, hvad du reelt får i afkast, fordi afkastet gives via en depotrente, som selskabet fastsætter ud fra bl.a. de kollektive buffere. - Lavere forventet afkast: Fordi selskabet skal levere en garanti, investerer de ofte mere konservativt. Historisk har markedsrentepensioner givet højere gennemsnitsafkast.
Hvordan ser du forskel på PensionsInfo.dk?
PensionsInfo.dk samler alle dine pensioner på ét sted. - Markedsrente: Ordet ”depot” alene afslører ikke ordningstypen, fordi begge typer har et depot. Se efter, om ordningen er beskrevet som markedsrente, evt. med en investeringsprofil. - Forsikringsbaseret: Søg efter ordene ”forsikring” eller ”gennemsnitsrente”. Værdien vises typisk som ”pensionskapital” eller ”ydelseskapital” – et aktuarmæssigt beregnet tal, der ikke nødvendigvis svarer til markedsværdien af de underliggende aktiver.
Hvad betyder det for PAL-skat (pensionsafkastskat)?
Begge ordningstyper beskattes efter PAL-loven med en sats på 15,3 % (2026). Men opgørelsen er forskellig: - Depotbaseret: Du betaler PAL-skat hvert år af det realiserede og urealiserede afkast i dit depot. Skatten trækkes automatisk fra depotværdien. - Forsikringsbaseret: Selskabet betaler PAL-skat af hele puljens afkast. Du mærker det kun indirekte, fordi selskabet regulerer din ydelse eller din andel af bonus. Selskabets samlede skattebetaling påvirker de fremtidige ydelser.
Praktisk eksempel: Afkast og risiko
Lad os sige, du har 100.000 kr. i hver ordning. Aktiemarkedet stiger 20 % på et år.
| Ordning | Værdi efter stigning | Garanti | PAL-skat (15,3 %) | Netto efter skat |
|---|---|---|---|---|
| Depot (markedsrente) | 120.000 kr. | Ingen | 3.060 kr. (af 20.000 kr.) | 116.940 kr. |
| Forsikring (gennemsnitsrente) | Selskabet lægger en del af overskuddet i de kollektive buffere. Din konto stiger med den depotrente, der er fastsat for året (f.eks. 2 % = 102.000 kr.) | Garanteret minimumsydelse | Betales af selskabet | Du ser 102.000 kr. nu; overskuddet i bufferne kan give højere depotrenter senere |
I depotet ser du straks gevinsten. I gennemsnitsrenteordningen ser du kun årets depotrente – resten af overskuddet lægges i bufferne og kan komme dig til gode senere via depotrenten. Til gengæld: Hvis markedet falder 20 %, mister depotet 20 %, mens gennemsnitsrenteordningen giver den depotrente, der er fastsat for året.
Hvad betyder det for dine fremtidige ydelser?
Hvornår og hvordan du kan få pengene udbetalt, afhænger af ordningstypen (ratepension, aldersopsparing, livrente) og reglerne for udbetalingsalder – ikke af, om ordningen står i markedsrente eller gennemsnitsrente. For indbetalingerne gælder lofter: I 2026 kan du indbetale op til 68.700 kr. om året med fradrag til ratepension og 9.900 kr. til aldersopsparing (eller 64.200 kr., hvis du har max 7 år til folkepensionsalderen).
En livrente giver udbetalinger resten af livet, uanset hvor længe du lever – både i markedsrente og gennemsnitsrente. I gennemsnitsrente er der en garanteret minimumsydelse, mens udbetalingen i markedsrente kan svinge med afkastet.
Afslutning
Næste gang du åbner din pensionsoversigt, så se efter, om ordningen står i markedsrente eller gennemsnitsrente. Markedsrente? Så bærer du selv investeringsrisikoen og kan følge udviklingen direkte. Står der ”gennemsnitsrente” eller ”forsikring”? Så har du en garanti, men mindre kontrol og typisk lavere forventet afkast. Valget mellem de to er et valg mellem kontrol og tryghed – og det afhænger af din risikovillighed og din pensionshorisont.