Hvad er billigst: Bankpension eller pensionskasse?

Der er ikke ét entydigt svar – det afhænger af den konkrete ordning, dine investeringsvalg og hvilke forsikringer der følger med. Både pensionsselskaber og banker kan oplyse dine årlige omkostninger som ÅOK (årlige omkostninger i kroner) og ÅOP (årlige omkostninger i procent), og nøgletallene er netop lavet efter en fælles branchestandard, så du kan sammenligne opsparingsdelen på tværs af pensionsselskaber og pengeinstitutter. Hos et pensionsselskab er forsikringsdækninger som tab af erhvervsevne, dødsfald og kritisk sygdom ofte en del af ordningen. I en bankpension skal du typisk selv sørge for disse dækninger, og prisen for dem skal med i regnestykket.

Typiske omkostninger i en bankpension

Når du opretter en depotbaseret pension i en bank – fx Nordnet, Saxo Bank eller din lokale bank – betaler du typisk:

  • Depotgebyr: Nogle banker opkræver et årligt depotgebyr, mens andre – fx Nordnet – ikke gør. Tjek prislisten.
  • Handelsomkostninger (kurtage): Du betaler for køb og salg af værdipapirer. Investerer du løbende i små beløb, kan det løbe op.
  • Løbende omkostninger i fondene: Investeringsforeninger og ETF’er har løbende omkostninger, der trækkes inde i fonden. Aktivt forvaltede fonde er typisk dyrere end indeksfonde.

Den samlede pris afhænger derfor meget af dine investeringsvalg. Fordelen er gennemsigtighed: Du kan se de enkelte omkostninger i bankens prisliste og på din depotoversigt.

Typiske omkostninger i en pensionskasse

Pensionsselskaber arbejder med en anden struktur. Det gælder både livsforsikringsselskaber som PFA, Danica, Velliv og AP Pension og egentlige pensionskasser som P+ eller Lægernes Pension:

  • Administrationsomkostninger: Fx faste gebyrer, en andel af indbetalingerne og/eller en andel af opsparingen – satserne afhænger af den enkelte aftale.
  • Investeringsomkostninger: Trækkes typisk inde i puljerne/fondene, før afkastet opgøres, og fremgår derfor ikke altid som en linje på depotet.
  • Risikopræmier for forsikring: Her er tab af erhvervsevne, dødsfaldssum og kritisk sygdom indeholdt. Prisen afhænger af din alder, og om du er ryger.

Selvom omkostningerne er pakket ind i produktet, skal pensionsselskaberne vise dem samlet: ÅOK er summen af alle direkte og indirekte omkostninger i kalenderåret, og ÅOP er ÅOK i procent af din opsparing ved årets udgang. Du finder begge tal på din side hos pensionsselskabet. Selve risikopræmien for forsikringsdækningerne regnes ikke som en omkostning i nøgletallene.

Hvad får du for pengene?

Forskellen er ikke kun prisen, men hvad der følger med:

Pensionskasser inkluderer typisk: - Tab af erhvervsevne (dækningens størrelse afhænger af ordningen) - Dødsfaldsdækning - Kritisk sygdom - Hos nogle selskaber mulighed for gennemsnitsrente – hos andre er markedsrente standard - Hos kunde- og medlemsejede selskaber går overskud tilbage til kunderne – men ikke alle pensionsselskaber er kundeejede (Danica er fx ejet af Danske Bank)

Bankpensioner giver dig: - Frit valg af fonde, aktier og ETF’er - Ingen garantier – alt er markedsrente, så afkastet svinger med markedet - Forsikringer som tab af erhvervsevne skal typisk tegnes separat, fx hos et pensions- eller livsforsikringsselskab

Medlemsdemokrati – en overset fordel

Egentlige pensionskasser er medlemsejede, og flere store pensionsselskaber er kundeejede – fx Velliv (ejet af Velliv Foreningen) og AP Pension. Her går overskuddet efter omkostninger og reserver tilbage til kunderne, fx som højere rente eller lavere omkostninger. Andre selskaber har andre ejere: Danica er ejet af Danske Bank, og de fleste banker har aktionærer. Tjek derfor ejerforholdet hos den konkrete udbyder.

Til gengæld kan det tage tid at ændre investeringsstrategi eller introducere nye produkter i et medlemsstyret selskab. I en bankpension skifter du bare til en anden fond på 5 minutter.

Konkrete omkostningseksempler

Lad os regne på to scenarier for en person, der sparer op til ratepension med 25 år til pension:

Scenario A: Bankpension (hypotetisk eksempel med antagede satser) - Depotgebyr: 0,15 % af 500.000 kr. = 750 kr. årligt (nogle udbydere, fx Nordnet, har intet depotgebyr) - Handelsomkostninger: 0,1 % af det årlige indskud = 69 kr. årligt - Investeringsforening (indeksfond): ÅOP 0,3 % = 1.500 kr. årligt - Samlet årlig omkostning: ca. 2.319 kr. = 0,46 % af formuen - Forsikringer: Skal tegnes separat. Vi antager i eksemplet, at tab af erhvervsevne og dødsfaldssum koster ca. 3.000 kr. årligt – den faktiske pris afhænger af alder, helbred og dækning. I alt ca. 3.000 kr. ekstra.

Scenario B: Pensionsselskab med gennemsnitsrente (hypotetisk eksempel med antagede satser) - Administrationsbidrag: 0,5 % af indbetaling = 344 kr. årligt - Investeringsomkostninger: 0,6 % af formuen = 3.000 kr. årligt - Risikopræmier (erhvervsevne, død, kritisk sygdom) = 2.500 kr. årligt - Samlet årlig omkostning: ca. 5.844 kr. = 1,17 % af formuen - Forsikringsdækninger: Allerede inkluderet – ingen ekstra regning.

Forskel: Bankpensionen er 0,71 procentpoint billigere – men du skal selv betale forsikringer for 3.000 kr. årligt. Lægger du dem oveni, er bankpensionen stadig billigere om året. Til gengæld får du i pensionsselskabet opsparing og forsikringer samlet i én ordning. Om der følger garantier eller overskudsdeling med, afhænger af produktet og selskabets ejerform. Husk også, at ÅOK/ÅOP ikke medregner selve risikopræmien, så sammenlign forsikringsprisen for sig.

Hvem passer til hvad?

Bankpension passer til dig, der: - Har lyst og tid til at vælge investeringer selv - Er bevidst om omkostninger og kan lide gennemsigtighed - Allerede har eller nemt kan tegne forsikringer hver for sig - Accepterer markedsudsving uden garanti

Pensionskasse passer til dig, der: - Vil have alt samlet i én pakke: opsparing + forsikring - Foretrækker tryghed, fx gennemsnitsrente, hvis selskabet tilbyder det - Ikke gider bruge tid på at vælge fonde - Sætter pris på overskudsdeling i et kunde- eller medlemsejet selskab

Husk: Uanset hvad du vælger, betaler du 15,3 % i PAL-skat af afkastet – det gør alle, så det skal ikke være afgørende for dit valg.