Ældrecheck: En årlig ydelse til folkepensionister med lav indkomst og lille formue

Ældrechecken er en årlig, skattepligtig ydelse på op til 26.900 kr. (2026), der kommer oven i din almindelige folkepension – altså grundbeløbet og eventuelt pensionstillæg. Ydelsen afhænger af både indkomst og formue, og du får den automatisk udbetalt i januar, hvis du er berettiget og tidligere har oplyst din formue til Udbetaling Danmark.

Hvem får ældrechecken automatisk?

Du behøver normalt ikke ansøge. For at få ældrecheck skal du være bevilget folkepension senest pr. 1. januar, have en personlig tillægsprocent over 0, og du og en eventuel ægtefælle/samlever skal tilsammen have en likvid formue under 108.000 kr. (2026) pr. 1. januar. Udbetaling Danmark bruger din forskudsopgørelse til at beregne tillægsprocenten.

Indkomstgrænser i 2026

Ældrechecken aftrappes, når din indkomst overstiger et vist niveau: - Enlige: Ældrechecken begynder at falde, når din indkomst ud over folkepensionen overstiger 35.700 kr. om året (inkl. midlertidig forhøjelse), og den er helt væk ved 99.200 kr. - Gifte/samlevende: Grænsen er 70.600 kr. i fælles indkomst, og ydelsen er helt væk ved 198.800 kr.

Hvis din indkomst er lavere end disse beløb, får du den fulde ældrecheck. Jo højere din indkomst er over grænsen, desto mindre får du, indtil ydelsen bortfalder helt.

Hvilke indkomster tæller med?

Når Udbetaling Danmark vurderer din indkomst, medregnes: - Personlig indkomst: Udbetalinger fra ratepension, livrente og ATP samt løn og honorarer – dog kan folkepensionister først trække op til 122.004 kr. i arbejdsindkomst fra, og en ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst tæller ikke med. - Kapitalindkomst: Positiv nettokapitalindkomst, fx renteindtægter. - Aktieindkomst: Medregnes, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Din aldersopsparing tæller ikke med i indkomstgrundlaget for ældrechecken. Det er en afgørende detalje, som mange overser. Men står de udbetalte penge i banken pr. 1. januar, tæller de med i din likvide formue.

Hvorfor får nogle folkepensionister ikke ældrechecken?

Der er to hovedårsager: 1. Indkomst over grænsen: Din samlede indkomst (inkl. ratepension, livrente, kapitalindkomst) er for høj. Selv en moderat ratepension kan skubbe dig over grænsen. 2. Formue over grænsen: Har du og en eventuel ægtefælle/samlever tilsammen en likvid formue på 108.000 kr. eller mere pr. 1. januar (2026) – fx penge i banken, aktier og obligationer – får du ingen ældrecheck. Har du aldrig oplyst din formue til Udbetaling Danmark, skal du gøre det for at få checken udbetalt.

Ældrecheck og pensionstillæg – et samspil

Pensionstillægget er en anden ydelse, der også aftrappes med indkomst. For en enlig folkepensionist er det maksimale pensionstillæg i 2026 på 104.748 kr. om året. Fradragsbeløbet, før tillægget nedsættes, er 99.200 kr. (inkl. midlertidig forhøjelse) – og det er netop ved det beløb, at ældrechecken er helt aftrappet. Hvis du mister en del af pensionstillægget på grund af en ekstra indkomst, har du derfor allerede mistet hele ældrechecken. De to ydelser hænger tæt sammen, og ældrechecken bliver ofte overset, fordi mange kun fokuserer på pensionstillægget.

Eksempel: Ratepension vs. aldersopsparing

Lad os se på en enlig folkepensionist med en årlig indkomst på 120.000 kr. fra en ratepension.

Scenario A (ratepension): - Indkomst ud over folkepensionen: 120.000 kr. (ratepension). Folkepensionen selv tæller ikke med. - Fradragsbeløb før pensionstillægget nedsættes: 99.200 kr. - Over grænsen: 120.000 - 99.200 = 20.800 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % heraf, dvs. ca. 6.427 kr. - Ældrechecken bortfalder helt, fordi indkomsten er over 99.200 kr.

Scenario B (aldersopsparing): - Samme person har i stedet sparet op i aldersopsparing. Udbetalingen fra en aldersopsparing (ca. 120.000 kr. årligt) tæller ikke med i personlig indkomst. - Indkomst ud over folkepensionen: 0 kr. Folkepensionen selv tæller ikke med. - Resultat: Personen får et fuldt pensionstillæg og – hvis den likvide formue er under 108.000 kr. – en fuld ældrecheck.

Strategier for at kvalificere sig

Du kan påvirke din indkomstsammensætning på flere måder: - Brug aldersopsparing frem for ratepension: Aldersopsparing tæller ikke med i indkomstgrundlaget. Du kan indbetale op til 9.900 kr. årligt til aldersopsparing (2026), eller op til 64.200 kr., hvis du har maksimalt 7 år til folkepensionsalderen. - Udskyd ratepensionsudbetalinger: Hvis du har en ratepension, kan du vælge at udskyde udbetalingerne til efter din folkepensionsalder. Det reducerer din indkomst i de år, hvor ældrechecken vurderes. - Brug frie midler: Hvis du har opsparing i frie midler (f.eks. aktier eller kontanter), kan du leve af dem i stedet for at hæve på pensionsordninger, der tæller med i indkomsten.

Husk: Der er skattemæssige fordele ved ratepension (fradrag ved indbetaling), som du skal afveje mod tabet af ældrecheck og pensionstillæg. Det er en individuel vurdering, der blandt andet afhænger af din skat nu og som pensionist.